Obligatoriske elementer i rejsebloggen




Obligatoriske elementer i rejsebloggen. Tidsangivelserne skal overholdes
 A: Beskriv i bloggen dine overvejelser (Inden opholdet) - det jeg allermest ønsker at få ud af opholdet er… - den største faglige udfordring tror jeg bliver … (inddrag her dine forventninger til kulturens betydning såvel som den praksis som du forventer at møde) - den største personlige udfordring tror jeg bliver … - min største bekymring er … - Det, jeg tænker det betyder at være dansk i udlandet er … - Det, jeg kommer mest til at savne bliver nok . - Når jeg kommer hjem håber jeg at have styrket … beskriv dine foreløbige mål med opholdet, såvel faglige som kulturelle og dine forventninger til at de kan blive indfriet. 

- Det jeg ønsker at få ud af opholdet i Vietnam er, at få en bedre forståelse af hvordan deres kulturelle vilkår er i forhold til Danmark.
Jeg tror at den største faglige udfordring ligger ved at jeg ikke kan kommunikere verbal med børnene, det gør at jeg som pædagog skal være meget mere opmærksom på hvordan jeg bruger min non-verbale kommunikation form. Jeg forventer at der er omkring 400-600 børn, man er iført uniform og at, der er en disciplinere tone, for at der ikke skal være kaos på institutionen.
Den personlige udfordring ligger ved konsekvent pædagogik (hvis det indtræffer). Jeg ved ikke hvordan jeg vil reagere hvis jeg kommer til at opleve det og om det er noget jeg bare kan ryste af mig eller om det kommer til at sidde i baghovedet og gå mig på.
Det at være dansker/hvid i et asiatisk land kan signalere magt, penge og frihed m.m. Det er en ting som man skal være opmærksom på, så man ikke bliver ud støt af kulturen.
Det jeg kommer til at savne mest imens jeg er i Vietnam er nogle af de ting vi har der hjemme som vi tager forgivet, så som varmt bad, internet, tv og min familie. Jeg håber at opholdet kan give mig en forståelse for at vi danskere faktisk har det rigtig godt og at vi ikke skal tage alle de ting vi har forgivet, men faktisk værdsætte det vi har!
Jeg håber at jeg har styrket mine sociale kompetencer. Udviklet mig pædagogisk så som, min non-verbal kommunikations form og at jeg som menneske ikke er bange for at tage en udfordring op, men bare kaster mig ud i det.
B: Institutionsbeskrivelse. (Efter 4 uger) Præsentation af jeres institution, herunder: Institutionens lovmæssige tilhørsforhold og samfundsmæssige betydning. - hvordan ser den ud? Hvor ligger den? giv læseren en beskrivelse suppler med billeder, - hvilken samfundsmæssig funktion har institutionen - hvordan er den placeret indenfor det administrative system (hvilket ministerium, evt. hvilken international organisation, lovgrundlag e. lign., der beskriver institutionens overordnede formål). - er den privat, hører den til en organisation, får den tilskud fra staten, ”community” eller hvorfra? - er der forældrebetaling/brugerbetaling? Hvilke faggrupper arbejder i institutionen. - Normering


-Institutionsbeskrivelse

Jeg arbejder i Hoa Sen Kindergarten.
Børnehaven ligger tæt på Giang Vo søen. Børnehaven er en af de største i Hanoi, hvis ikke hele Vietnam. Der er et stort udendørs areal, med diverse former for legetårn, stativer, gynger m.m. som minder meget om en dansk institutions legeplads.
Hoa Sen Kindegarten er en børnehave, som består af to etager på den ene side, og tre etager på den anden side. Nederst har vi køkkenet, samt klasselokaler for A-eleverne. Den midterste etage, er primært klasselokaler for B-eleverne. Den øverste etage er klasselokaler for C-elever, samt bliver brugt til det praktiske som dans, computerlokaler, kontor m.m.
Børnene I børnehaven er delt op i alderstrin. Alderstrinnene er opdelt i stuer/klasser med cirka 40-60 børn i hver klasse, med tre lærere i hver klasse. De mindste børn 3-4 år bliver kaldt for A klasserne. Efter de mindste er opdelt hedder hver klasse henholdsvis C1 – C2 – C3 og så videre. Alle B-klasserne er 4-5 årige børn, som jeg arbejder med. C klasserne er de 5-6 årige børn.
Alt i alt er der cirka 800 børn i Hoa Sen, fordelt på ca 18 klasser i alt.
Der er cirka 80 ansatte i alt. Heraf er der omkring 55 lærerinder, resten er pedel, læge, køkkenpersonale, tegnelærer, danselærer, klaverlærer, Kung-Fu lærer og sekretærer.
Pt har vi fået lærestuderende på institutionen, så der er 2-3 ekstra I de fleste hvis ikke alle klasserne, som gør at der bliver mere tid til de ansatte, for at få planlagt fremad, få ordnet nogle af de små ting som måtte komme. De studerende skal være der i 1 måned, som en del af deres afsluttende læreruddannelse.

Hoa Sen er en betalingsbørnehave, hvor forældrene betaler den første dag i hver måned. Det koster 1.500.000 VND (ca. 375 DKK) om måneden for at have et barn i børnehaven. Forældrene kan derudover vælge hvilke primære aktiviteter de ønsker deres børn skal deltage I (eksempelvis dans). Derfor kan den månedlige pris variere fra barn til barn.
Så det koster godt og vel 1.500.000-2.000,000 VND alt i alt om måneden at have et barn i børnehaven.

Et typisk dagsskema vil se sådan ud:


Tidspunkter
Aktiviteter
07:00-08:15
Lærerne møder, og børnehaven åbner.
08:15-08:30
Opråbning af børn, samt fælles morgengymnastik.
08:30-09:00
Klassen bliver opdelt i 3, og så starter dagens første aktivitet.(eks. Klip og klister, samt leg)
09:00-09:50
Fri leg, udenfor.
09:50-10.20
Børnene bliver samlet, og gør sig klar til middagsmad, madrasser bliver lagt frem.
10:20-11:00
Børnene får middagsmad, i 6 opdelte grupper.
11:15-14:00
Børnene sover til middag, og vi har pause, som vi kan bruge som vi vil.
14:00-14:45
Børnene bliver vækket, og første undervisning starter ( billedkunst, engelsk m.m)
14:45-15:30
Børnene får en eftermiddagssnack i form af grød, frugt eller kage samt mælk.
15:30-16:15
Klassen bliver opdelt i køn, hvor pigerne har dans, drengene kong fu.
-16:30:17:00
Afhentning af børn, samt fri leg til man bliver hentet.




C: Beskriv dine reviderede læringsmål. (Efter 6 uger) Hvad ønsker du at opnå med din praktik, Hvilke mål har du sat dig, hvad vil du gerne vide og kunne? Hvilke faglige begrundelser er der for mine mål? Hvilken viden vil du få brug for at nå dine mål? (hvis muligt: så husk at inddrage din specialisering og det tværprofessionelle element) Hvordan vil jeg arbejde med mine mål? Hvordan bidrager dit pædagogiske projekt til dine mål? Hvilke situationer skal du sørge for at sætte dig selv i for at opnå disse mål? Har du holdninger der skal bearbejdes for at dette kan lade sig gøre? Hvilke faglige holdninger har du oplevet må bearbejdes for at forstå den pædagogik og det samfund du færdes i?


-Læringsmål:
I forlængelse med de krav som er blevet stillet til mig på bloggen, har jeg skulle udarbejde tre yderligere læringsmål i henhold til min specialisering, det tværprofessionelle og mit linjefag.

1. Mål: VNT:
Jeg er interesseret i at finde ud af hvordan Hoa sen Kindergarden anvender og udvikler børnenes kreative evner samt motoriske færdigheder, gennem billedkunst, klip og klister m.m.
Metode:
Dette vil jeg gøre ved at observere undervisningen, være deltagende, spørgende og komme med andre alternativer til ny og spændene undervisning for børnene, så det ikke er for rutineplaget.

2. Mål: Tværprofessionelle:
Hoa sen Kindergarden benytter sig af forskellige former for tværprofessionelt arbejde. Jeg kunne godt tænke mig, at finde ud af hvilke faggrupper de har et samarbejde med, og hver faggruppes værdier, etik og opgaver/ansvar.
For at undersøge om der er forskel mellem den danske og den vietnamesiske brug af tværproffesionelt arbejde, for at undersøge om man kan forbedre det danske samarbejde på tværs af faggrupper.
Metode:
for at opnå målet vil jeg først og fremmest undersøge hvad Hoa Sen bruger af tværproffesionelt samarbejde.
Dernæst vil jeg være aktivt spørgende overfor min lære/tolk for at få yderligere kendskab til de forskellige faggrupper samt deres arbejdsopgaver.

3. Mål: Specialisering:
I forbindelse med min specialisering – børn og unge, vil jeg undersøge børnenes livsbetingelser og trivsel, i forhold til de kulturelle institutionelle og samfundsmæssige vilkår som de lever under.
Metode:
For at opnå dette mål vil jeg kigge på de kulturelle vilkår ved at stille mig spørgende ind til deres kulturelle baggrund samt samfundsstatus.
Jeg vil sammen med min roommate, udarbejde en beskrivelse af de kulturelle værdier og betingelser, det vietnamesiske folkefærd lever under. Dette vil vi gøre fordi vi er i 2 forskellige institutioner, så vi ville kunne sætte vores resultater op mod hinanden, for at få en bredere analyse.
Hertil vil vi finde en teori (eks. ”fire kultur dimensioner” af Gert Hofstede), for at have noget at sætte vores observationsressultater op imod, for at komme frem til en analyse af landets kultur, og baggrund, for så yderligere at kunne forstå deres pædagogiske og institutionelle værdier. Vi vil udrette dette ved at henvende os spørgende til de ansatte i vores institutioner, børnenes forældre, samt folk på gaden for at se hvordan deres forskellige syn kommer til udtryk.

D: Institutionens pædagogik (Efter 10 uger) - hvilken uddannelse har de ansatte i institutionen - hvilke(n) faggruppe(r) udfører det arbejde, der ville blive varetaget af pædagoger i Danmark - (hvilke pædagogiske uddannelser findes der i landet) - hvordan forklarer de aktiviteterne og deres handlinger og relationer i forhold til børn eller brugere? - er den styret af en “læseplan” eller andre centrale forordninger - hvilke didaktiske overvejelser gør de ansatte - hvilke sider af læringen lægges der vægt på - hvilke specielle træk ved pædagogikken gør indtryk på dig - hvordan ser en typisk dag – uge ud? Hvilke observationer og overvejelser gør du dig omkring læringsmiljøet. Hvilke tanker gør man sig på institutionen omkring læringsmiljø.

På min institution er der forskellige stillinger. Først og fremmest er der mange lærestuderende, som er i sin sidste praktik inden de færdiggører deress uddannelse. De indgår i hverdagen som os andre, men får som regel al det ”slave” arbejde, samt det de fastansatte ikke lige har overskud til på det givne tidspunkt. Dernæst er der lære/pædagogerne, som i forvejen har deres uddannelse, og som selvfølgelig aktivt lærer børnene at eks. Tegne, og andre kreative ting, fortællinger m.m. som bliver supleret af en billedkunstlære, som kommer 2 gange om ugen. Dernæst er der 2 af lærerne som har speciale indenfor engelsk, så disse fungerer typisk kun som engelsklærere, med mindre andet er påkrævet af dem. Så er der en inspektør på stedet, og kontorfolk. Så der pedellen, samt køkkenpersonalet, hvor den eneste med en uddannelse, er chef kokkene. Til slut har har vi dansere og kung fu lærere, samt matematik lærere.
Institutionens fokuspunkter -af hvad jeg kan observere og forhøre mig om – går mest ud på at børnene skal lære sprog, og kreativitet(billedkunst), som hovedpunkter, dernæst kommer ting som motorik igennem dans og kung fu. og så til slut kommer betalt undervisning i form af matematik og stavning. Derudover er et vigtigt fokuspunkt også at børn med specielle behov, kan indgå og fungere med ”normale” børn. Det skal lige siges at institutionen er underlagt en læse/læreplan, om hvilke ting de skal lære børnene mens de er i børnehaven. Når de har styr på hvad børnene skal lære, har de frie tøjler til selv at vælge øvelser, lege eller undervisning som de føler mest brugbart, selvfølgelig inden under de rammer der sat ifølge læreplanen. Men under denne proces bliver der altid overvejet nøje hvordan det skal foregå, både for at det kan give det optimale resultat, men også at alle skal kunne være med. De fokuserer nemlig meget på gruppen som en helhed, mere end det enkelte barn, så derfor er det vigtigt at alle i større eller mindre grad kan følge med i undervisningen. Det er desværre også her, de mindre dygtige (børn) kan sakke mere bagud i deres læringsprocess.
Det jeg bed allerførst mærke til da jeg begyndte i Hoa sen børnehaven, var det den disciplinære metode de kørte efter. Et eks. På dette, var da jeg trådte ind, stod alle børnene på række og sang nationalsangen.
E: Indlæg i bloggen (Efter 12 uger) Indlægget skal indeholde en beskrivelse af din hverdag således at studerende i Danmark kan få et realistisk indblik i denne. Du må altså gerne skrive noget om hvorledes livet uden for praktikken ser ud, men der skal også være beskrivelser fra din institutionshverdag.
F: Om kulturen. (Efter 16 uger) - hvilke grupper benytter institutionen (er den f.eks. domineret af eller ligefrem forbeholdt specielle sociale, religiøse, politiske, etniske grupper - og har det noget betydning)? - hvordan rummes forskellige kulturtræk i institutionens liv (religion, politiske forhold, mindretal mv.)? - hvilke højtider og fester holder man, og hvordan gør man det? - hvordan inddrages forældrene/familierne i institutionens liv? - Hvilken institutionskultur er der på stedet. Er der diskussioner/refleksioner. Er der stærk styring fra ledelse. Er der udefra vedtagne retningslinjer som er bestemmende for arbejdet/pædagogikken?
G: Menneskesyn/udviklingssyn: Hvilket syn er der på brugerne/børnene – på hvilken måde er det anderledes end i Danmark? – tænkes der i at mennesket udvikler sig ved at få anvist måde at agere på – ved at den rette tilrettelæggelse af læring får iboende egenskaber til at vokse frem – eller at læring skabes og udvikles i relationer? Er dysfunktioner udtryk for noget der tillægges skyld og skam? – noget man kan disciplineres ifht – noget der betyder at man har et værdigt behov for kompensation og hjælp?
H: Dit pædagogiske projekt. Tjek punkterne i projektdesignet. Læg gerne billeder af dine observationer, dit forløb, dit materiale mm. Sørg for så meget dokumentation som muligt. Sørg for at have ledelsens opbakning for dit/Jeres projekt.
I: Indlæg i bloggen om: (Inden hjemrejsen) Hvordan præger din danske baggrund dit pædagogiske arbejde på stedet? - Fx udfra hvilke problemer, udfordringer og dilemmaer du har stået i? Hvad har du lært om dig selv? Hvilke kompetencer har du udviklet? – Hvilke nye og anderledes måde at agere på har du opdaget hos dig selv? – På hvilken måde ville du være anderledes hvis du ikke havde været i udlandspraktik? - På hvilken måde har opholdet i udlandet påvirket dig? - hvorledes reagerer du i fremmede forhold - Er der noget i dit menneskesyn og barnesyn der evt. har ændret sig – andet
J: Efter hjemkomsten. Afrunding af din blog. Skriv en kort opsamling og fx lidt om at vende hjem samt et venligt farvel til dine læsere.

3 kommentarer:

  1. Hej Henrik

    Hvor er institutionsbeskrivelsen???

    Den skulle ligge 4 uger efter praktikstart! ligeledes forventer jeg læringsmål snarest.

    mvh Lars

    SvarSlet
  2. Den er lagt ud nu, den var desværre gemt i kladde :)

    SvarSlet
  3. Hej henrik

    Fint! Så lad os starte på en frisk. Jeg holder op md at være truende du skrive indlæg, som gerne må være mere uddybende end de første. Glæder mig til at se jeres workshop om et par dag.

    mvh Lars

    SvarSlet